Otto Suenson

Om Otto Suenson

Når man én gang har set en vinbonde, der går rundt og værner om sine vinstokke, så ved man, at dér er et menneske, som arbejder på at skabe noget specielt. Det var den fornemmelse søfareren Otto Suenson, kom hjem med, da han besluttede at etablere vinfirmaet Otto Suenson i 1880.

Otto Suenson arbejder i dag sammen med mere end 100 forskellige producenter rundt omkring i verden. Vi har vine fra det meste af verden, blandt andet et af Danmarks største udvalg af vine fra Bourgogne med med over 300 forskellige vine fra 25 producenter, i Italien arbejder vi sammen med de absolut bedste fra Toscana, Veneto og Piemonte og så har vi Danmarks nok største udvalg af vine fra Californien.

Quinta Santa Eufemia

Quinta Santa Eufemia er en af de mange unikke vingårde, der findes i verdens ældste certificerede vinregion, Douro. Vingården som er beliggende i Parada do Bispo i Alto Douro, har siden begyndelsen i 1864 været drevet af den samme familie. På denne måde holdes traditionerne i hævd, og efter et grundigt bad hopper hele familien i karret for at trampe de nyhøstede druer, der kommer fra over 100 år gamle vinstokke.Vinstokkene vokser på stenanlagte terrasser, som er ufremkommelige med nogen form for maskine. Vingårdens 45 hektarer føres i dag videre af 4. generation til grundlæggeren. Bernardo Rodrigues de Carvalho, en indfødt i Douro dalen og driver vingården sammen med sin søster.Som mange andre Portvinsproducenter fremstiller Quinta Santa Eufemia mindre mængder bordvin – i både rød og hvid. Yderst interessante i stilen med fokus på ren frugt.

Link til hjemmesiden